TORNADOES ON THE GROUND

Yeeees!!! Så fangede vi tornadoen. Og hvilken tornado. Aldrig har jeg set en smukkere tornado.

Vi kørte fra Vernon klokken halv ti om morgenen og satte kursen mod Pratt. Warmsector skulle også chase, og vi aftalte at mødes i nærheden af byen.

Det var smeltende varmt. 35 grader ved 11-tiden. Over middag nåede vi 40,5 grader. Og det blæste kraftigt fra sydøst, hvilket er klassisk tornado-setup.

_KAS0606

Vi mødtes med Warmsector i Woodward og spiste burger på Braum’s. De havde også Gabe med, som vi mødte til Marc og Sharons grillfest.

Bagefter satte vi kursen mod Dodge City. Her besluttede vi at gå længere østpå gennem Greensburg, hvor værdierne var noget bedre. Vi krydsede samtidig fingre for, at Greensburg slap med skrækken.

_KAS0635 _KAS0637

Det var underligt at rulle ind i Greensburg på en chase. Og faktisk holdt vi ind på en tankstation, hvor det myldrede med chasere og kendte personer fra tv-serien Stormchasers på Discovery. Vi hilste blandt andet på Sean Casey  og hans meteorolog Brandon Ivey.

IMG_9665
Kai-Asle og Sean Casey

_KAS0663
Brandon Ivey

Bygerne var nu begyndt at poppe. Der var masser af energi i atmosfæren.

_KAS0692

Mod nord skød flere celler i vejret og mod syd. Lige uden for Greensburg arbejdede en celle på højtryk for at tage form. Den begyndte meget langsomt at se bedre og bedre ud, men bygerne mod syd trak stadig.

Pludselig røg de fleste chasere af sted sydpå, men vi blev hængende lidt endnu for at holde øje med cellen… heldigvis. For den så nu rigtig lovende ud. Vi kørte lidt uden for byen for at se nærmere på den.

Den så mere og mere lovende ud, og den lavede nu en fin wallcloud med rotation i og små skytragter dukkede hele tiden op på himlen.

_KAS0721

Pludselig kunne vi se rotationen tiltage, og en tornado blev nu dannet ude over prærien i modlys, så farverne var helt fantastiske.

_KAS0738

Det blev en flot kegleformet tornado, der var umanerlig smuk. Og vi kunne komme ret tæt på den. Lidt over en kilometer.

_KAS0742

Den blev på jorden et pænt stykke tid og forsvandt dernæst. Vi troede, det var det og ville egentlig køre videre, men pludselig lavede den endnu en tornado, kun 400 meter fra os. Den var lige så flot, men meget tættere på nedbøren.

_KAS0788

_KAS0804

_KAS0809

_KAS0864

_KAS0845

IMG_9795

_KAS0958

_KAS0941

_KAS0898

_KAS0919

_KAS0925

_KAS0932

Til sidst skiftede den til rebstadiet og forsvandt. Det var ufatteligt smukt.

Sikken chasedag. Vi jublede og glædede os over fangsten.

Traditionen byder, at man spiser en stor bøf, når man har set en tornado, men klokken var mange, og det var svært at finde et godt spisetid, så det endte med Wendy’s Burger.

Bagefter kørte vi til Pratt og tjekkede ind på Comfort Inn. Her drak vi et par øl og snakkede om dagens hændelser.

I morgen er der lagt i ovnen til en muligvis endnu bedre dag i Oklahoma. Vi må se. I skrivende stund lyner og tordner det, så det tager toppen af trætheden.

En lille video af tornadoen. Bær over med vindstøjen og den lettere begejstrede fotograf 🙂

Dagens rute var på 766 km

Husk, at Thomas også blogger. I kan læse hans blog på stormchaser.dk

 

8 replies
  1. Morten S. Mølgaard
    Morten S. Mølgaard says:

    Et stort tillykke med tornadoen. Hvor er det dog flotte billeder. Bravo!
    Venlig hilsen Morten

    Svar
    • Jeanette Sønstabø
      Jeanette Sønstabø says:

      Tillykke med jeres første tornado – lidt tæt på måske? Men flot at se på 🙂 Nette

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.