MICROBUST

I dag oplevede vi at køre efter flere forskellige byger, der ikke rigtig blev til noget. Dem, der gjorde, kom til at liggge for langt væk.

Vi sov længe efter den hektiske dag og aften og kørte først fra Robstown ved middagstid. SPC havde først en såkaldt “see text”, der er forgænger for et egentligt varsel.Vi satte kursen mod nordøst, mod Austin. Nu kom der et slight risk, der fortalte om flere områder, hvor der kunne dannes tordenbyger med severe potentiale.

Da vi nåede op nær Austin, begyndte bygerne at poppe mod vest, så vi blev hængende nær byen for at se udvikllingen an.

Men bygerne ville ikke rigtig udvikles yderligere, så vi rettede fokus mod nogle andre byger, der blev dannet et par timers kørsel mod øst.

Mens vi kørte, blev de severe warned, så vi var fortrøstningsfulde.

Desværre blev der ved med at være langt ud til dem, så vi skiftede atter fokus og skuede nu mod nord, hvor en lang squall line (bygelinje), bevægede sig østpå med små 40 km/t. Samtidig byggede den bagpå. Det vil sige, at bygerne også bevægede sig ned imod os fra nord.

Planen var at komme ind foran bygelinjen og måske opleve en flot shelf cloud eller gustfront, men på grund af ringe vejnet og tæt trafik kom vi for sent derop til at kunne nå foran. Vi så dog en smule struktur.

Det var ved at blive småsent, og vi skulle et godt stykke nordvestpå for at køre i stilling til næste vejrbegivenhed, så vi trak i nødbremsen og satte kursen mod Dallas.

Undervejs kom vi ind i et mindre bygekompleks med et par flotte lyn og lidt træls regn, som Danny sagde. Det var ham, der kørte.

Før vi nåede motellet, blev vi enige om at spise noget ordentlig mad. Valget faldt på Cracker Barrel, der serverer old country food. Danny, Thomas og jeg bestilte fisk. Jeg fik en lækker krydret regnbueørred med grøntsager. Jeg følte mig som et helt nyt menneske. Efter flere dage med burger til aftensmad, var det en sand lise at smage fisk igen.

  Vi fortsatte mod byen Weatherford, hvor vi tjekkede ind på Super 8.

Da Danny jo kørte, var det muligt at skrive det meste af bloggen undervejs, så det ikke blev alt for sent.

I morgen trækker vi videre mod vest til New Mexico, hvor der i skrivende stund lige er udsendt slight risk. Vi planlægger at besøge byen Roswell, hvor man mener, at en ufo styrtede ned.

Og så fylder Per 50, men I må ikke sige det til nogen. Vi bliver nødt til at finde en Hooters til ham.

Så mange var ordene for i dag.

Hilsen
Kai-Asle

Turens ubetingede længste rute på 897,4 km:

1 svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.