Tornado tragedie

Jeg kan indledningsvis berolige alle med, at vi har det godt.

I skrivende stund raser tornadoerne i delstaterne Mississippi og Alabama i det, der må betegnes som et dissideret tornadoudbrud. Desværre sker det i et uvejsomt og tæt befolket område, hvor man ikke er lige så vant til tornadoer som i de mere tyndt befolkede områder vestpå.

Om formiddagen kørte vi fra Sherman, Texas. Vores foreløbige target area var Texarkana på grænsen mellem Arkansas og Texas, hvor der lå et såkaldt moderate risk. Herfra var der også gode udfaldsveje.

Vejret var ekstremt fugtigt. Og selvom det kun var små 25 grader, føltes det langt varmere. Om morgenen blev vi vækket af et pænt kraftigt tordenvejr med vildt gode tordenskrald.

I Texarkana kørte vi over på Arkansas-siden, hvor vi som sædvanlig tog opstilling på en tankstation. Mens vi ventede, blev jeg kontaktet af en chaser fra Dallas, som mente at have hilst på mig før. Jeg kunne ikke lige huske ham, men vi sludrede om den forestående, farlige situation.

Vi er nederst i venstre hjørne af det lilla område.

30% tornadorisiko, skraveret. Det er ekstremt højt!

Mens vi gjorde det, blev der udsendt high risk for hele Arkansas, hvor vi lå i den allersydligste del. Lidt senere kom der så et PDS, der betyder, at en særlig farlig vejrsituation er nært forestående.

Man må sige, at vejrtjenesten ramte plet.

Vi ventede og ventede. Der lå gode celler i det østlige Oklahoma, men der var for langt op til dem. Vi satsede på, at der ville blive dannet byger lige syd for os, der så ville drive op imod os. Det skete bare ikke. Og da klokken var halv seks, begyndte utålmodigheden at melde sig. Vi vidste, at det hele kunne eksplodere meget sent, men der lå kun nogle celler længere mod nord, så vi besluttede at køre nordpå.

Da vi helst ikke ville i karambolage med bjergene og det store skovområde oppe omkring Little Rock, holdt vi os lige syd for. Men cellen, vi chasede, døde nærmest for øjnene af os, og der kom ikke mere sydfra, så det var virkelig frustrerende.

Til sidst besluttede vi at vende snuden vestpå. Vagn skal hjem i morgen, og vi havde lang vej at køre. Vi overvejede at chase mandagen med, men da det var i den stik modsatte retning, ville vi komme meget langt fra Dallas, hvor bilen også skulle afleveres.

Mens vi kørte væk, så vi ‘vores’ halvdøde celle live gevaldigt op nordvest for Little Rock. Det ærgede os naturligvis, men efterhånden fandt vi ud af, at den havde produceret navnlig én stor tornado, skjult af regn, skov og bjerge og tiltagende mørke, så måske var det meget godt, at vi ikke kørte helt derop. En gruppe chasere fik smadret deres bil af stormfald. På vejen mødte vi også hele Reed Timmers kortege med samtlige tre Dominator’s. De kørte selvfølgelig i den modsatte retning.

Bemærk det krogformede radarekko i bunden af supercellen, Et karakteristisk tornadotegn. I højre side kan man se et couplet, hvor den røde og grønne farve indikerer vinde, der bevæger sig væk fra og hen imod radaren.

Desværre krævede de indtil videre 18 tornadoer op til 13 menneskeliv. En af tornadoerne trak ind over en af de store motorveje i det nordlige Arkansas med tab af menneskeliv til følge.

Da vi nåede Texarkana og faktisk var på vej i seng, blev der pludselig udsendt tornadovarsel for vores område, og et par lovende servere warned celler havde kurs lige imod os. Men det er lidt, som om vi har været forhekset på den her tur, for cellerne tabte lidt af pusten, da de nåede os. Ikke desto mindre oplevede vi et gedigent tordenvejr med masser af lyn, vindstød, hagl og kraftig regn og et enkelt lyn så tæt på, at jeg nær var gået bagover.

Vi er cirklen lige over Texarkana

Som sagt er hele uvejrssystemtet i dag rykket en tak østpå, hvor det raser med uformindsket styrke. Jeg har sjældent set så mange tornadowarned celler på én gang. Og billedet er det samme flere timer senere.

Lige nu omkring midnat amerikansk tid var en tornado ved at ramme Birmingham, Alabama, der også blev ramt under det store tornadoudbrud den 27. april 2011. Men heldigvis slap man med skrækken.

Det er bagsiden af chasingmedaljen, men en del af det. Vi foretrækker at se tornadoerne ude på prærien, hvor de højst kan rasere et skur eller en lade.

Her er en video fra Jennifer Brindley og Skip Talbot

[youtube id=”KnZswj6NXrw” align=”center” mode=”normal” aspect_ratio=”16:9″ maxwidth=”800″]

Og her en video af, hvad man IKKE skal gøre, når man ser en tornado. Fra Tupelo i dag:

[youtube id=”TTf_1MbTbZM” align=”center” mode=”normal” aspect_ratio=”16:9″ maxwidth=”800″]

Første afdeling af chasen er slut. Vagn flyver hjem tirsdag eftermiddag, og samtidig ankommer Danny Høgsholt fra TV2-Vejret. Han og jeg skal så chase i de næste 14 dage. Desværre ligner det sol og sommer den første uges tid, men vejret er dynamisk og kaotisk, og meget kan nå at ændre sig. Vi må se.

Jeg vil gerne sige tak til Vagn for en rigtig god tur med hyggeligt selskab og dybsindig, men til tider plat snak. De vejrmæssige oplevelser var på det jævne, men sådan er det. Kom godt hjem!

Så meget fik du kørt den sidste dag:
[map style=”width: auto; height:640px; margin:20px 0px 20px 0px; border: 1px solid black;” kml=”https://stormhunt.org/wp-content/uploads/28.04.14.kml”]

Og så meget har du kørt i alt: Beskedne 5360 km på 11 dage.

Hilsen
Kai-Asle

Related Images: