, , Thunder Explosion

Så lykkedes det at få vist Vagn en vaskeægte amerikansk severe thunderstorm. Det blev en dag, der bød på flotte naturmæssige og vejrmæssige oplevelser.

Vi lagde stille og roligt ud. Ifølge prognoserne skulle der først dannes noget i løbet af dagen. Og de bedste muligheder lod til at være syd for os. En koldfront er ved at slå ned over det meste af lanet fra Canada efterfulgt af betydeligt køligere luft.

Derfor satte vi kurs mod Lubbock, hvor Per i 2008 fik sin ilddåb. Forventningerne var store, men vi vidste godt, at det måske kun blev til et par forkølede tordenbyger, da atmosfæren ikke var ustabil nok. Men de bedste chancer var i den varme luft foran fronten.

Undervejs passerede vi Palo Duro Stables, hvor Mette og jeg var ude at ride. Mr. Sorenson var desværre ikke hjemme.

Vi kørte videre hen til nationalparken, hvor man finder USA’s andenstørste kløft. Vi kørte en rundtur i parken, der bød på et flot, spændende og meget anderledes landskab.

I souvenirbutikken i bunden af kløften løb vi selvfølgelig ind i hr. og fru Danmark, som var på ferie hos en anden dansker i Dallas. De skulle til Santa Fe. Efter en hurtig sludder kørte vi videre.

Vi mistede netforbindelsen i kløften, men fik den tilbage, da vi kom op i 1200 meters højde igen. Texas Panhandle er en højslette. På radaren så vi, at bygerne omkring Lubbock ikke så vildt ophidsende ud, men andet var der ikke, så vi fortsatte sydpå.

Undervejs spiste vi frokost og købte lidt småting. På radaren kunne vi se, at der nu var ved at dannes en mindre, isoleret byge nordvest for os. Det er langt mere attraktivt at chase, da der er større chance for at se noget. Vi besluttede at vende om og køre efter den.

I Plainview skete der det, der bare ikke må ske. Bygen klaskede sammen. Surt. Så bad jeg Vagn zoome lidt ud, og der fik vi øje på en severe thunderstorm, det vil sige en kraftig tordenbyge. Den lå 150 km nordvest for os inde i New Mexico. Men det var vores bedste bud, så vi ræsede af sted efter den.

Foto: Vagn Nielsen

Vi kørte til Hereford og gik stik vest derfra. Tordenbygen bevægede sig stik øst med 30 km/t.

Foto: Vagn Nielsen

Efterhånden begyndte alle de velkendte skyformationer at dukke op på himlen. Vagn var ellevild. Det er også et fantastisk syn. Vi så inflowskyer, lavthængende skyer, der roterede og kraftige nedbørbånd.

Vi stoppede for at mærke på vejret. Det blæste kraftigt med små støvstorme til følge. Da regnen nærmere sig, blev vi enige om at køre igennem bygen for at opleve lidt vildskab. Det gør man kun, når man ved, at den ikke indeholder tornadoer eller for store vindhastigheder.

Mens vi kørte i regnen, begyndte det at lyne mere og mere. På radaren tog bygen sig meget flot ud med lilla områder, der indikerer hagl. Derfor besluttede vi at køre ud af den for at komme foran og se eventuelle lyn.

På vej tilbage mod Hereford stoppede vi og tog billeder. Bygen blev mere og mere elektrisk, men de fleste lyn var sky-til-sky-lyn og derfor svære at se. Men uvejrsstemningen var ikke til at tage fejl af. Og vi nød virkelig synet. Da regnen nærmede sig, besluttede vi at rykke længere mod nordøst.

Nu var tordenbygen, der stadig var severe warned, virkelig blevet elektrisk. Store flotte lyn blinkede uafladeligt på himlen, og det var svært at forkusere på kørslen.

Kort før byen Canyon 30 km syd for Amarillo kørte vi ind på en lille vej for at tage lynbilleder. Og det var godt, vi gjorde det, for vi oplevede lyn, der helt savner sidestykke. Vi jublede og skreg begge to og opførte os som små børn.

Flere af lynene kom højt oppefra og stod nærmest og stampede i jorden efterfulgt af dybe drøn. Se, det kalder jeg et tordenvejr.

Det trak nærmere og nærmere, men vi havde ikke lyst til at fortrække… Pludselig slog et kraftigt lyn ned lige foran os efterfulgt af et voldsomt brag. Vi kiggede bare på hinanden og skyndte os at pakke sammen. Uvejret var nu lige over os.

Vi blev siddende inde i bilen og nød synet. Flash, bum! Et lyn slog ned på marken lige udenfor og antændte græsset. Helt vildt! Hvad nu? Skulle vi alarmere brandvæsenet eller hvad? Men naturen klarede selv ærterne, for nu kom nedbøren og fik hurtigt slukket flammerne.

Med nedbøren fulgte også hagl, og de var 3-4 cm, så de larmede godt, når de ramte bilen. Vi ræsede væk fra dem. Ingen buler denne gang, tak!

Den vellykkede chase skulle fejres med en stor bøf, så vi satte fart på for at nå Big Texan før lukketid. Vi nåede det og spiste for anden aften i træk verdens bedste bøf og var helt høje efter dagens begivenheder.

Bagefter tjekkede vi atter ind på Days Inn, hvor vi drak en øl og så billeder.

Det har været en forrygende dag med en masse gode oplevelser. Og så har vi fungeret kanongodt sammen. Vagn har passet radar og navigation, mens jeg har kørt og holdt øje med himlen.

Tak for en god dag, Vagn.

 

Vi snakkes!
Kai-Asle

Related Images:

3 replies
  1. Kathrine
    Kathrine says:

    Okay nu er jeg nød til at tage med næste gang…det ser jo helt forrygende ud!!! Og Texan igen???? DAMN YOU!!!!
    Savner dig far^^ håber I nyder turen og får set noget mere torden^^ TAG EN BØF MED HJEM TIL MIG!!!!!

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.