, Stormchase 2008 – Dag 8

Dagens chauffør: Thomas
Target area: Oklahoma City
Afstand:750 km
Dagens tema: Transport, tornadoødelæggelser, Tony Laubach, Tim Samaras
Vejr: Sol
Menu: McD’s, chips, kaffe, cola, Gatorade, Outback Steakhouse

I dag havde vi sat os for at køre op til Pitcher County for at se på de store skader, tornadoerne i forgårs anrettede på byen.

Først skulle Warmsector dog vaske tøj, og vi forsøgte at presse noget af vores eget med ind, men der var ingen kære mor, så nu bliver underbukserne snart vendt om. Nej, spøg til side.

Vi må også snart en smut på Speed Wash.

Pers skoldede fødder

Når man har været på farten hele dagen, kan det være rart med en kold øl om aftenen og lige slappe af et øjeblik. Desværre er flere amter såkaldte “dry counties”. De er tørlagt, og man kan ikke købe alkohol. Vi ville ikke risikere at stå med en lang næse nok en gang. Derfor købte vi sprut og øl i den lokale liquor store. Her fandt vi en god single malt whisky, samt Newcastle Brown Ale! Herligt.

De stolte drenge foran sprutbiksen

Afrejsen fra Fort Smith trak ud, da vi ikke var helt enige om, om vi skulle køre tre timer nordpå for dernæst at køre seks timer sydpå for at være på plads til morgendagens system. Man er jo nødt til at skue fremad, så man er sikker på at være det rigtige sted. Men da prognoserne fra SPC rykkede det mest aktive område længere mod nordøst, ville det faktisk kun være en fordel at trække længere nordpå.

Vi kørte fra Fort Smith gennem et meget smukt, frodigt og bjergrigt terræn i den nordvestlige del af Arkansas. Til tider mindede landskabet faktisk om Sydnorge.

Marc stammer fra området omkring byen Miami, Oklahoma, ikke at forveksle med Miami i Florida. Den ligger lige i nærheden af Pitcher, der blev jævnet med jorden.

I dag havde vi følge af Colby, der er nyuddannet meteorolog. Undervejs sad vi og kiggede på Baron og blev enige om, at det var et genialt system.

Det er sjovt, når man holder ind for at tanke op, så kommer folk straks hen og spørger om ”there’s a storm coming”. Og de lytter opmærksomt, når man forklarer, hvordan det ser ud. De fleste tager det alvorligt. Og det er en god fornemmelse.

I øvrigt fungerer teamet godt, og Per nyder det i fulde drag. Vi skiftes til at køre og navigere og hente kaffe. Og rattet har endnu ikke været fedtet til…

Warmsector er lige så fede og skøre som altid, og vi svinger godt. Og så er det rart at bemærke, at vi i år takket være større erfaring og Baron-systemet føler os mere sikre, når vi drøfter kommende setups og target areas. Vi tillader os at gøre indsigelser, hvis vi ikke er helt enige, og søreme om de ikke lytter til os. Ikke så ringe endda. For både Marc og Paul slår over i en helt anden mode, når de chaser. Der er ikke plads til pjank. Det er ramme alvor, og de er meget fokuserede. Og det kendetegner vel egentlig en rigtig chaser. Man kan være nok så nørdet, skør og fuld af fis og ballade, men når uvejret raser, slår de over i en anden mode.

 

Vejen er spærret af

Vi kørte op til nær Pitcher, hvor politiet havde lagt en jernring omkring byen. Vi forsøgte at krydse ad små markveje bag om politiafspærringen, men uden held. Grusvejen var fuld af huller som følge af oversvømmelse, og vi måtte opgive.

 

Vi kørte i stedet ad Highway 43 i sydgående retning for at filme og fotografere ødelæggelserne der. Tornadoen var en EF4, da den passerede området. Desværre omkom 13 personer der. Tragisk, men også en del af dagligdagen i Tornado Alley.

 

Det myldrer med medier

 

Bagefter satte vi kursen mod Oklahoma City, hvor Per havde truet med at give middag til hele banden.

 

På vejen passerede vi en begravelseskortege. Warmsector mente, at det kunne være en omkommen brandmand i forbindelse med tornadoerne i lørdags.

Da vi nåede Tulsa, Oklahoma, blev Warmsector kontaktet af Tony Laubach og Tim Samaras. Vi aftalte at mødes med dem i Norman, Oklahoma, for at spise middag med dem. Tim Samaras har medvirket i et program på National Geographic, hvor man fulgte ham, mens han lagde kegleformede sonder ud lige foran tornadoer. Meget spændende. Og det lykkedes ham rent faktisk at måle et kraftigt trykfald på hele 100 hPa, da en tornado passerede lige hen over den. Endvidere har han taget billeder af lyn med verdens hurtigste kamera. På optagelserne kan man se lynet arbejde sig langsomt ned mod jorden, samtidig med at det sender mindre ”spejderlyn” ud, der skal finde den korteste vej.

Tony Laubach er en erfaren chaser, der har taget imponerende fotos.

Vi ankom desværre så sent, at vi måtte gå ud at spise alene. Da det stadig var Pers fødselsdag efter amerikansk tid, gik vi ud for at spise en lækker middag på Outback Steakhouse, hvor man kan få australsk inspireret mad. Jeg spiste en lækker aussie-bøf med woovomba-mos og broccoli.

Bagefter mødtes vi med Tony Laubach på et af værelserne, hvor vi så videoer fra forgangne chaseture og drak single malt whisky og Newcastle Brown Ale. Mums!
Kanonhyggelig aften.
I morgen går det løs. SPC har flyttet outlook-området lidt mod øst, så vi ligger rimelig godt an i Oklahoma. Dog skal prognoserne tjekkes i morgen tidlig.

En lang dag lakker mod enden, og trætheden har i den grad indfundet sig.

Derfor ikke flere ord herfra.

I må have det godt hjemme i sommervarmen.

Hilsen

Kai-Asle

Related Images:

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.