, Stormchase 2008 – Dag 7

Dagens chauffør: Per
Target area: Arkansas
Afstand: 450 km
Dagens tema: Transport, fødselsdag

Vejr: Sol
Menu: Pizza Inn, Cracker Barrell

 

Dagen i dag var en ren transportdag mod Oklahoma.


Vi besluttede at køre op i nærheden af byen Pitcher, der i går blev ramt af kraftige tornadoer og nærmest blev jævnet med jorden.

Det er jo desværre den tragiske bagside af medaljen. I alt er 21 personer omkommet i gårsdagens uvejr i Oklahoma.

Vi tillod os den luksus at sove længe, da klokken nok en gang rundede fire om morgenen lokal tid, før vi ramte køjen. Derfor blev morgenmaden først indtaget på Pizza Inn og bestod, som I nok kan regne ud, af… pizza! Vi fik Pepperoni og Everything Monster-pizzaer, selvfølgelig i Gigant-udgaven. Derudover snuppede Per og jeg lige en gang spicy chicken wings til forret.

 

Da vi nåede frem, var klokken allerede ni om aftenen, så vi tog hen på Cracker Barrell, der er en kæde af butikker og restauranter, hvor man kan få både landlig kost fra sydstaterne samt gyngestole, hatte, lamper og andre sjove ting. Her smagte vi blandt andet ”gritts”, der er en sydstatsspecialitet. De, der har set ”Min fætter Vini”, husker måske, hvordan Joe Pesci stifter bekendtskab med denne ret, der mest af alt minder om risen-, havregrød.

Derudover fejrede vi Pers fødselsdag. Det er godt nok først i morgen, men vi varskoede tjenerne, der så serverede is og sang fødselsdagssang for Per.

Dernæst tog vi til Ft. Smith, hvor vi indlogerede os på gode gamle Super 8. Og som noget helt nyt ankom vi til motellet FØR midnat! Utroligt.

 

Næste severe outlook er på tirsdag, onsdag og torsdag i delstaterne Oklahoma og Texas, som det ser ud lige nu.

I morgen får vi følge af franskmanden Felix, der er ved at lave en dokumentarfilm om Tornado Alley. Han skal køre med os i de næste fem dage og interviewe os.

Det var alt for i dag.

 

Kan I hygge!

Kai-Asle

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.