Som I sikkert har bemærket, har nedtællingsuret knoklet løs de sidste par måneder. Og nu går det rigtig stærkt. Der er i skrivende stund kun fem uger til afgang, så der hersker hektisk aktivitet med forberedelserne.

Der er afgang fra Københavns lufthavn den 11. maj på det ukristelige tidspunkt kl. 06.00. Igen i år går turen til Amsterdam. Men desværre har Delta været så utjekkede at lave ged i systemet, så nu skal vi først til New York og derfra videre til Dallas, Texas. Men bare vi når frem, går det nok.

Da krisen også kradser lidt i chasermiljøet, har der ikke været de vilde indkøb i år. Jeg leger dog stadig med tanken om et Nikon D800 fullframe-kamera, men det koster en del knapper, så vi må se.

Ellers kommer det til at foregår som normalt. Vi streamer, blogger og, når tiden er til det, laver vi videodagbøger. Vi vil gøre vores absolut yderste for at give jer nogle supergode oplevelser. Og som altid sætter vi stor pris på kommentarer og tilbagemeldinger på vores blogs. Både Thomas og jeg blogger. Thomas’ blog finder I her.

Må den store tornadogud være med os!

Hilsen
Kai-Asle

2 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.