SUPERCELLER, TORNADO OG NYHEDERNE

Dagen i dag har budt på højspændt action. Vi har været meget tæt på flere rotationer, oplevet kraftig regn, store hagl og en tornado.

Vi lagde ud med at finde en større inverter til bil nummer to, så der var strøm nok til at trække alt udstyret.

Danny ser til, mens Per fikser det tekniske

I dag var der lagt i ovnen til hele tre omgange uvejr. Først nogle byger, der skulle dannes på en konvergenslinje, det vil sige søbrise og vind fra land, der mødes og skubber luften til vejrs. Dernæst nogle andre byger, der skulle opstå i den meget ustabile luftmasse over det sydvestlige Texas og drive op fra sydvest mod nordøst. Og endelig en omgang byger, der skulle opstå over Mexico og bevæge sig østpå ind over det vestlige Texas.

Bag huset er der en flot wallcloud

Vi fik hurtigt øje på den første celle og satte kursen først mod nordvest og senere sydvest. For at komme vestpå måtte vi bruge de veje, der var i området. Danny er nu så frisk, at han var i stand til at læse radar og navigere, så han rigtig kunne få prøvet, hvad det vil sige at chase.

Wallcloud

Vi lå i området vest og sydvest for Corpus Christi. Flere celler blev tornado warned.

Wallcloud

The sky is going green

Ved Chapman Ranch fandt vi et sted, vi kunne stå i tørvejr og lade cellen passere hen over os. Her havde andre også søgt tilflugt. De spurgte, hvordan det så ud. Og vi forklarede, at der var hagl på op til 10 cm og muligvis en tornado skjult af regnen.

Pludselig dukkede en nyhedsvogn op, og en fotograf sprang ud og begyndte at interviewe Per. Se det her. Både fotografen og senere værterne i aftenens nyhedsudsendelse var dybt imponerede over, at vi havde taget den lange vej fra Danmark for at chase uvejr.

My name is Per Christiansen…

Bygen drev videre mod nordøst, og vi besluttede at spise frokost. Vi valgte en Pizza Hut, men kors, hvor tog det dog laaang tid at få maden. Samtidig poppede nye byger sydvest for os, og vi begyndte at blive småstressede. Men maden smagte glimrende, da den endelig kom, og det var godt at få ladt batterierne op til anden runde.

Nice updraft

Nu trak vi mod nordvest ad I37 mod byen George West, nej, ikke George Best. Her gik vi så mod sydvest ad hovedvej 281.

Nye celler blev dannet mod sydvest og bevægede sig med 30 km/t mod nordøst. Vi holdt ind til siden for at observere og fotografere.

Vi blev enige om at køre tættere på for at se en eventurel tornado. Radaren viste nemlig forholdsvis kraftig rotation.

Himlen blev efterhånden mørkere, og der viste sig flotte skyformationer.

Vi kørte videre vestpå, men nu begyndte det at regne og blæse kraftigt.

Vi forsøgte at nå en vej, der løb mod syd, men to kilometer før vejen, måtte vi vende om, da vi pludselig befandt os under en stærk rotation. Vi kunne se roterende bånd passere lige foran os. (Jeg lovede Danny ikke at sige noget om det til hans mor, men jeg kunne altså bare ikke lade være. Men bare rolig, Dannys mor. Vi passer altså godt på.) Hagl begyndte også at hamre mod vores rude, så vi gav den fuld skrue den anden vej, væk fra cellen. Vi erfarede senere, at en stormspotter havde set en tornado meget tæt på der, hvor vi var, så det var godt, vi vendte om.
Da vi var kommet ud af nedbøren, holdt vi ind til siden for at tage billeder. Sjovt nok havde flere andre chasere fået samme ide, så vi fik hilst på et par stykker. Og mens vi stod og sludrede, dannedes der pludselig en tornado lige foran os. Nok en gang befandt vi os lige under det område, hvor der kunne dannes tornadoer, så vi skyndte os at køre østpå.
Klokken var ved at være mange, og vi blev enige om at stoppe og køre tilbage mod en større by for at finde et motel.
Undervejs røg vi ind i hele bygekomplekset, hvor det stormede og regnede så kraftigt, at vi til sidst måtte køre ind til siden og vente. Bilen stod og rokkede fra side til side, og der lød til tider høje smæld mod ruderne, så vi beskyttede vores ansigter mod eventuelle glasskår. Endvidere viste radaren, at der var rotation lige over os. Heldigvis kom der ingen tornado, for så havde det set skidt ud.
Da det klarede lidt op, fortsatte vi sydpå mod Corpus Christi, men vi kørte ind i flere celler med rotation, så forholdene var ekstremt vanskelige at køre i.
Gps’en havde fundet et Days Inn motel i byen Odem. Da vi nåede frem, stod himmel og jord i ét. Det var nærmest ragnarok. Lyset var gået flere steder, regnen væltede ned i kaskader, og det lynede uafbrudt. Motellet var ikke til at se, men der var god uvejrsstemning.
Her er noget af det, vi kørte i. Vi er den hvide prik i midten af ringene. Lilla farve indikerer hagl og stærk nedbør
Vi kørte ind på en tankstation for at tanke op. I samme nu slog et kraftigt lyn ned, og alt lys gik ud. Samtidig fik jeg øje på et særdeles kraftigt power flash, altså et elektrisk lysglimt ved jorden udløst af en transformer, der bliver ramt af noget. Det plejer at være en tornado. Jeg råbte, at vi skulle skynde os væk, men Thomas og Danny var ved at løbe tør for benzin, så vi kørte over på den anden side af vejen til en anden tankstation. Idet vi rullede derind, røg strømmen også der, Vi fortsatte hen til en Shell-tank, hvor der stadig var strøm. Mens vi tankede op, gik vejret fuldstændig amok. Kraftige lyn og øredøvende brag ledsagdede det ekstremt kraftige regnvejr og den voldsomme blæst. Vi blev drivvåde på et øjeblik og var også lidt betænkelige, da lynene og bragene kom samtidig. Pludselig gik strømmen også her, men vi havde da nået at få tanket op, så nu kunne vi køre videre.
Resten af turen kørte vi i kraftig regn, blæst og masser af lyn og torden, så det tog lang tid.
Det blev en begivenhedsrig dag, og man må da sige, at Danny fik sin ilddåb. Og så fik han oplevet den mere praktiske side af den megen teori, han har lært igennem de sidste mange år. Der kom da også en del jubelhyl fra ham, så han var godt tilfreds.
I skrivende stund er klokken blevet halv tre om natten amerikansk tid, og jeg mangler at ordne billeder. Sådan er det bare, når man chaser. Så beklager, at bloggen er forsinket.

I morgen er der atter mulighed for action i samme område. Jeg kører i CTD2.
I må have det godt så længe.
Hilsen
Kai-Asle

Dagens rute:

2 replies
  1. Ellen
    Ellen siger:

    Kai-Aslesky, jeg er fuldstændig blown away (ja, undskyld) af de billeder. Er du sindssyg, hvor er de gode og ufatteligt smukke og mærkeligt overnaturlige. Jeg var også inde på din blog fra 2010, hvor der var nogle billeder, der var fuldstændig apokalyptiske. Jeg har bare siddet og måbet. Hvilken ufattelig storhed og skønhed! På højde med nordlys vil jeg tro, som jeg aldrig har set, men drømmer om at opleve. Rigtig god chase og pas på jer selv. kh Ellen

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.