STADIG STIHED FØR STORMEN

I dag har vi kørt 450 kilometer til Norman, Oklahoma. Vi tjekkede ind på Super 8 og mødtes dernæst med Marc og Sharon. Vi blev enige om at gå ud at spise thaimad det samme sted, vi var tidligere for at få lidt modvægt til alt det køb, vi har indtaget. Det var skønt med stærk Tom Yum-suppe og stegt malle med ingefær, sursød sovs, grøntsager og ris. Lækkert!

Ellers har vi siddet og kigget prognoser for i morgen. Der er en meget lille mulighed for highbased storms, det vil sige tordenbyger, hvor skybasen ligger i flere kilometers højde, blandt andet fordi luften er tør. Derfor vil den nedbør, der falder fra eventuelle tordenbyger i Oklahoma eller Texas Panhandle, fordampe, hvorved luften afkøles og med stor fart strømmer ned mod overfladen. Det kaldes et microburst og er et imponerende syn, men ekstremt farligt for fly, der letter og lander. Chancerne er dog meget små, så vi må se.

Ellers sker der ikke det store. Derfor har jeg lagt et lille videoklip ind.

En lille videosnas optaget med mobiltelefonen fra et gedigent outflow på tankstationen i Odem den 10. maj. Bær over med den ringe kvalitet og den lettere opstemte fotograf. 🙂

Hilsen
Kai-Asle

Dagens rute:

	
0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.