, Stormchase 2010 – Dag 15

Dagens chauffør: Thomas, Per
Target area: Det sydlige Kansas
Afstand: 742 km
Dagens tema: Linære storme, nervepirrende kørsel, udmattelse
Vejr: Varmt, fugtigt, squalline af superceller midt på eftermiddagen
Menu: Morgenmad på Ramada Inn, McDonald’s, Flying J’s
Dagens rute:

I dag stod vi op til meget varmt og fugtigt vejr. Vi befandt os i endnu et slight risk-område. Men de bedste værdier lå længere nordpå. En simuleret radar-prognose viste, at en isoleret celle ville blive dannet omkring kl. 15 på grænsen mellem Oklahoma og Kansas. Derfor rykkede vi østpå ud til Interstate 35 og trak nordpå mod Wichita.

Undervejs holdt vi hele tiden øje med både satellit og radar. Da klokken nærmede sig tre om eftermiddagen, begyndte der ganske rigtigt at poppe celler op nær grænsen. Imponerende prognose.

Vi ligger oppe til højre i billedet. Cellen, mens den endnu er isoleret.

Vi trak lidt vestpå, samtidig med at cellerne nu udviklede sig eksplosivt.

Wallclouden

Pludselig var vi helt inde under basen af den bedste af cellerne og havde udsigt til en flot wallcloud. Vinden friskede voldsomt op, lynene blinkede uafbrudt, og vi ønskede brændende, at den ville smide en tornado lige foran os. Det blev til nogle vage forsøg, før en flot gustfront kom så tæt på os, at vi var nødt til at vende om og køre den anden vej. Ude på markerne blev jord hvirvlet rundt og trukket op i luften i det, der lignede en gustnado.

Nu gik den vilde tornadojagt. Bygerne, der nu var begyndt at lægge sig på linje, bevægede sig i en nord/nordøstlig retning. Vi lå og krydsede lidt vestpå, så nordpå, og så vestpå igen for at blive på bygernes sydøstkant, hvor tornadoer typisk dannes. Hele tiden holdt vi øje med eventuelle hagl på radaren.

Radarbillede af bygelinjen, vi chasede.

Satellitbillede af selv samme bygelinje

Vi holdt ind lige uden for en lille by, hvor tornadosirenerne var gået i gang. Tornadosirener kan være tegn på, at en tornado er blevet dannet. Vi spejdede mod den kulsorte, turbulente horisont, men kunne ikke se noget.

Samtidig nærmede hagl og kraftig nedbør sig hastigt. Vi kunne nu vælge mellem to veje: en, der gik stik nord, og en, der gik mod nordvest. Den nordvestlige gik lige lovlig tæt på bygen, så vi valgte den nordlige. Desværre var det en grusvej, og uheldigvis blev vi indhentet af den kraftige regn med det resultat, at de kansanske grusveje hurtigt blev forvandlet til en gang brun sæbe, der var stort set umulig at køre i. Thomas kæmpede en sej kamp bag rattet, da bilen flere gange var ved at skride ud. Det var umuligt at køre i. Sikke et dilemma. Det er ikke til at køre i, og det er alt for farligt at holde ind til siden, så der er ikke andet at gøre end at fortsætte. ”Der er kun 14,3 km hen til den asfalterede vej, Thomas”, råbte jeg fra bagsædet. Men det føles uendeligt langt, når man kun kommer fremad med 4 km/t skarp forfulgt af store hagl og en mulig tornado.

 

Til sidst nåede vi omsider ud på hovedvejen, ud af regnen, og Thomas kunne tørre sveden af panden, og det var tæt på, at vi alle tre måtte skifte underbukser!

 

Men selvfølgelig chasede vi videre, for bygerne var stadig særdeles aktive. Hen imod aften ville vi så gerne tage nogle lynfotos, men enten kom regnen for tæt på, eller også lynede det kun inde i skyerne. Eller også var der ingen veje, der førte hen til bygerne. Drønirriterende. Til sidst havnede vi i Emporia, Kansas, hvor vi mødte chasere fra North Carolina. Det var rigtig hyggeligt. Hele bygelinjen var på vej ind over os, og den var svær at chase i mørke, så vi besluttede at blive hængende på tankstationen og lade den passere.

Der lå et cafeteria, hvor vi spiste og drøftede, hvor vi skulle tage hen.

I morgen er der udsendt slight risk for det allerøstligste Oklahoma hele vejen op til Ohio små 1600 km væk. Da vi skal mødes med Warmsector nede i Texas fredag, kan vi ikke køre helt til Ohio og så nå ned til Texas. Derfor besluttede vi at køre til Kansas City, hvorfra vi vil stikke videre østpå i morgen. Så kommer vi et stykke ind i det varslede område. Og så må vi se, hvad der sker.

Husk at følge med i vores videodagbog her. Jeg ved godt, at der har været bøvl med linket, men nu skulle det virke. Ellers må I lige sige til.
Det driller stadig, kan jeg se. Alternativt kan man klikke på video i menuen foroven og vælge videodagbog under Kategori.

Og i dag var det Pers fødselsdag, hurra, hurra, hurra.. og så det lange… hurraaah!!!!!

Vi snakkes.

Kai-Asle

Related Images:

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *