Dagen i dag blev lidt en blanding af chase og transport ned mod Dallas, da Danny snart skal hjem. Der var mulighed for tornadoer længere mod nordøst, men vi valgte at chase koldfronten nede i Missouri på vej mod Dallas.

Vi stod op til, og hold nu fast, hele 9 graders varme og finregn. Bvadr!! Det holder bare ikke. Vi skulle køre langt, og tog forholdsvis tidligt af sted. Vi endte da også i 29 graders varme.

Ruten gik ned over Kansas City og videre mod sydøst.

KAS_1440

Gustfronten kommer rullende

Efterhånden som vi nærmede os KC, tiltog trafikken for til sidst nærmest at gå helt i stå. Dybt frustrerende. For nu var der risiko for, at vi ikke kunne nå ned i varmluften foran fronten og bygelinjen.

KAS_1441

En lille lowering

Derfor måtte vi dreje mere østpå, før vi kunne gå sydpå.

KAS_1450 KAS_1452

Til sidst lykkedes det dog, men set i forhold til gårsdagens imponerende skue, lod dagens meget tilbage at ønske. Det blev dog til lidt struktur, corepunch og lyn.

KAS_1457 KAS_1461 KAS_1468

Om aften blev der spist bøffer og drukket margaritaer. Det er tæt på at være blevet en vane!

Nå, men det var stort set sidst chance. Der er lidt småtterier tilbage i morgen længere østpå, men ellers holder Tornado Alley lukket den næste uges tid. Forstået på den måde, at der måske kan komme nogle små, lokale setup, men ikke noget, der står mål med det, vi har oplevet den sidste uges tid.

day48prob

Jeg forventer, at der begynder at ske noget igen omkrjng mandag, tirsdag i næste uge, hvor den gode fugt fra Golfen atter begynder at strømme nordpå. Indtil da står den på afslapning, tøjvask og sightseeing.

Vi snakkes!
Kai-Asle

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.