Da jeg skal være herovre så længe, skriver jeg kun blog, når vi chaser, eller når der sker noget ekstra spændende. Nu vil jeg bare lige gøre opmærksom på, at vi er ved at køre i stilling til morgendagens slight setup i Texas Panhandle. Der er mulighed for isolerede superceller, så vi har taget turen fra Dallas via Abilene til Lubbock i Texas.

KAS_0373

Vagn tester vores nye laptop-holder

KAS_0375

Sådan kan man også lokke kunder til.

Efter at have rigget bilen til med vores nye holder til computeren, forlod vi Abilene ved middagstid og satte kursen nordpå. Vejret var letskyet og omkring 25 grader.

Turen nordpå foregik ad lange, lige veje i det karateristiske, flade landskab. Vi gjorde et hurtigt stop på Sonic.

KAS_0376

Vagn spejder efter vejr!

Vi ankom tidligt til Lubbock, hvor vi tjekkede ind på et Days Inn i udkanten af byen, hvorfra der var god udsigt til et par små celler, der var på vej op sydfra.

Vi skyndte os selvfølgelig ud med vores kameraer. Mest bare for at få skudt et par billeder, for der var ikke så meget at se. Men vi fik da et par glimt og nogle gode tordenskrald.

KAS_0381

Der spejdes mod sydvest

KAS_0388

day2otlk_1730

Vi er i den øvre vestlige del af det gule område

Dagens vejr er en forsmag på morgendagens, hvor der strømmer mere fugt op i området med friske sydvestlige vinde.

Der er slight risk i område de næste to dage, hvorefter der er en dags pause, før onsdagen måske kan gå hen og blive meget voldsom med store hagl og tornadoer. Men der er et stykke tid til endnu, så meget kan nå at ændre sig. Og så bliver det op til 30 grader. Foråret er endelig kommet til Tornado Alley!

day48prob

Onsdagens vejr

Vi streamer i morgen aften dansk tid, så følg med her på siden. Vi oplevede desværre nogle ‘huller’, hvor internettet faldt ud, men ellers kørte det meget godt.

Og så lige dagens rute:

Hilsen
Kai-Asle

 

1 svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.