, Stormchase 2007 – Dag 12

Dagens chauffører: Andreas, Kai-Asle
Target area: Missouri
Afstand: 300 km
Dagens tema: Torden i luften!
Vejr: Letskyet, svag vind, 22-25 grader
Menu: Kaffe, sandwich med æg og bacon, SUSHI, Steak ‘n Shake.

Andreas og jeg forlod byen Chilicothe og satte kursen mod Kansas City for at powershoppe lidt mere.

Det var lige før, vi ikke kunne komme ud af byen på grund af de store vandmasser, der har oversvømmet store dele af Missouri.

 

vej

 

Flere steder stod vejene under vand og var spærret af, så vi måtte sno os igennem vejnettet for at komme ud af byen.

 

vej

 

 

vej

 

 

vej

 

Efterhånden som vi nærmede os Kansas City, begyndte der at komme skyer på himlen, og luftfugtigheden steg. Der viste sig sågar et par regndråber på forruden.

 

kansas
Kansas City

Kansas City er en stor by i forhold til de byer, vi har oplevet på turen. Den havde en smule mere personlighed end mange af de andre. Takket være vores lille pålidelige gps, kunne vi nemt og smertefrit finde ud til Oakland Park Mall.

 

mall

 

Det var en gigantisk mall med bunker af butikker. Man kunne sågar købe en bil der. Efter et par timers effektiv shopping spiste vi frokost. Her kunne man vælge mad fra hele verden. Jeg valgte sushi, da jeg elsker det, og da det er en god kontrast til alt den fede mad, vi har fortæret igennem de mange sidste dage.

Vi fortsatte dernæst mod Springfield i det sydvestlige Missouri. Da vi holdt ind på en tankstation, var der god gang i den konvektive aktivitet, og man kunne høre torden.

 

byge
Tordenbygebyge


På tankstationen kunne man få alt, hvad hjertet begærer. Så hvis man stod og skulle holde bryllup og manglede fyrværkeri til festen, kunne man også få det her! En hel afdeling udelukkende med kanonslag, bomberør og raketter. På en tankstation! Far out.

Vi ankom til Springfield ved ottetiden om aftenen og gik ud at spise på Steak ‘n Shake, der er en slags retro ærkeamerikansk burgersnask komplet med cherrycoke og ‘autentic’ burgere.

Der ligger torden lige vest for os, men det er for langt væk til at chase lige nu, så vi prøver lykken i morgen.

For resten… når man tjekker ind, skal man være forsigtig med at sige, hvad man laver herovre. For folk er virkelig nervøse efter den seneste tids mange voldsomme begivenheder. Så vi må ofte berolige receptionisten med, at der ikke er tornadoer lige om hjørnet.

Hilsen

Kai-Asle

Related Images:

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.