Split decision part 2

I dag har vi set fem tornadoer og de flotteste mammatusskyer, jeg nogensinde i mine ti år som stormchaser har set!

Da vi vågnede i Wichita Falls, skulle vi vælge mellem det system, der var trukket længere østover, men som for det meste indeholdt en masse vand, eller isolerede celler på drylinen i Texas Panhandle.

Vi valgte dryline magic-setup’et og satte kursen mod området lige syd for Amarillo.

Flere modeller havde celler til at poppe på drylinen og bevæge sig østover under intensivering.

Det bobler lidt.

Vi lagde frejdigt ud og ventede… og ventede… og ventede. Desværre skete der ikke det store.

Danny holder øje med radaren

Samtidig længere nordpå i Colorado var der allerede dannet superceller.

Vi så på hinanden og blev hurtigt enige om at ræse nordpå og se, om vi kunne nå at fange noget.

Vi kørte igennem Oklahoma Panhandle og satte kursen mod Kansas, hvor en større bygelinje var på vej ind vestfra.

Mens vi nærmede os den, poppede der pludselig en celle øst/sydøst for os på konvergenslinjen. Og den så sund ud.

Komplet med updraft base, tallerken og overshooting top.

Puha. Hvad skulle vi gøre? Ligeud eller til venstre? En rød firkant (severe warned) afgjorde det for os. Cellen så særdeles sund og isoleret ud, og den udviklede sig nærmest eksplosivt. Lige det, vi gerne vil chase.

Vi satte kursen mod den.

Heldigvis bevægede den sig ikke så hurtigt, så med lidt forceret kørsel nåede vi hen til den og kom lige ind i hook’et.

Her så vi adskillige wallclouds og mesos og flere updrafttårne. Fuldstændig vanvittigt.

Masser af updraft!

Low level rotation.

Flere lowerings

Da vi kom helt tæt på, så vi først de flotteste mammatusskyer, jeg nogensinde har set. Helt surrealistisk. Store kugler på himlen.

Lovende lowering.

En glad chaser!

Samtidig var der masser af rotation i de forskellige wallclouds, så vi holdt godt øje.

Navnlig én rotation fangede vores opmærksomhed.

Tornadoen er nede på jorden.

Tornadoen hvirvler jord op.

Og pludselig blev der dannet en wedge-tornado for øjnene af os. Vanvittig flot. Og jublen ville ingen ende tage. Til højre for den blev der dannet en mindre såkaldt satellittornado. Helt vildt!

Radarbillede af tornadoen

Nu begyndte en flere timers chase i hælene på supercellen, der blev ved med at producere tornadoer, samtidig med at den nærmede sig den forholdsvis store by Dodge City.

Ny tornado i horisonten.

Mørket var ved at sænke sig, og der var konstant rapporter om en kæmpestor wedge-tornado på jorden, og vi kørte lige i udkanten af den, så vi måtte ofte holde ind til siden og lade den bevæge sig lidt væk fra os.

Uden for Plains kom vi igennem et område, hvor der var faldet meget store hagl, hvilket medførte, at der lå en tåge hen over vejen.
Heldigvis passerede tornadoen lige nord om byen, så den slap med skrækken.

De store hagl knasede under hjulene, lynene blinkede uafladeligt, og pulsen var høj. Tornadoen skjulte sig ude i regnen, og det begyndte at blive lige lovlig spændende.

Supercellen og den voldsomme rotation havde kurs direkte mod Dodge City, og vi sad og fik det helt dårligt. Couplet’et (rotationen) var meget kraftigt og indikerede, at der var en stor tornado på jorden. Vi turde slet ikke tænke på, hvad der ville ske, hvis den ramte byen.
Heldigvis blev den opslugt af bygelinjen bagfra, lige før den ramte byen.

Der er et meget stort couplet til højre på billedet, hvilket indikerer rotation i supercellen. Her blev da også rapporteret en stor tornado på jorden.

Ude i mørket og oplyst af lynet så vi dagens femte tornado. Desværre fik jeg først rigget kameraet til, da den var ved at gå i opløsning.

Da det nu var bælgmørkt og en anelse farligt at blive ved med at chase cellen, valgte vi at stoppe og sætte kursen mod Liberal, Kansas. Det var alligevel svært at se noget, selvom supercellen blev oplyst af de mange lyn.

Normalt når man har set en tornado, fejrer man det med en stor bøf. Vi spiste en burger, for der var ikke andet, der havde åbent.

Da vi havde tjekket ind på motellet, fandt vi ud af, at tornadoen ikke havde ramt Dodge City. Den ramte den lille by Ensign, Kansas. I skrivende stund er der forlydender om én kvæstet, men heldigvis ingen omkomne.

Pyh. Det har været en lang og hård dag. Derfor er bloggen også forsinket.

Danny og jeg konkluderede, at man sommetider skal rykke, mens tid er. Modellerne tog fejl nede i Texas Panhandle, og vi bustede bigtime. Men vi lod os ikke slå ud og gamblede. Og det gav pote. Fem tornadoer og superflotte mammatusskyer! Sådan.

Måske er der mere af samme skuffe i morgen.

Never stop chasing!
Kai-Asle

[map style=”width: auto; height:640px; margin:20px 0px 20px 0px; border: 1px solid black;” kml=”https://stormhunt.org/gps/24.05.15.kml”]

Related Images: