Foredrag
Nyheder

I morgen onsdag den 24. februar holder jeg sammen med mine medchasere Per Christiansen og Thomas Dolmer Nielsen foredrag i Nørre Asmindrup Forsamlingshus kl. 18.30. Se her.

Det vil være muligt at hyre os til foredrag. Mere om det senere.

Hilsen
Kai-Asle


Nyt look
Nyheder

Hej, alle.

Jeg arbejder pt. på at pifte sidens look lidt op og gøre den klar til næste chase, der snart løber af stablen.

Så det kan være, det ændrer sig fra tid til anden. Håber, I synes om farverne.

Hilsen

Kai-Asle


Så er bloggen opdateret!
Chase

Læs om tordenchasen i Jylland.

Hilsen

Kai-Asle


Tager på chase i Sønderjylland i dag!
Chase

Estofex er ude med et level 2-varsel for Sønderjylland. Der advares især mod kraftige vindstød, store hagl, stærk regn og mulig for skypumper.

Det er første gang, vi har et sådant varsel i Danmark, så Danny og jeg har besluttet at chase i det område i aften.

Vi kører halv fem fra Slagelse. Man kan følge os på gps'en.

Hilsen

Kai-Asle


En minichase omkring Ålborg
Chase

Jeg var på minichase omkring Ålborg søndag den 9. august. Der ligger en lille beretning i bloggen.


Så er bloggen opdateret!
Chase

Jeg har nu opdateret bloggen med beretning og fotos fra den nys overståede chase til Tyskland.

Videoen følger snarest.

Hilsen

Kai-Asle


Achtung! Tysklandschase på fredag!!!
Chase

På fredag er der lagt i ovnen til både regn, torden og blæst i Danmark. I Tyskland er flere chasere ved at gå i selvsving over, hvor voldsomt tingene kan udvikle sig der.

Man taler blandt andet om en tordenfront med store hagl, orkanvindstød, kraftig torden og en syndflod af vand.

Det er sådan nogle udsigter, der desværre kun viser sig få gange i løbet af en sommer.

Derfor har Danny og jeg besluttet at køre derned torsdag nat, så vi er klar til at køre os i stilling dernede. Thomas springer muligvis på i sidste øjeblik. Det plejer han jo at gøre.

Vi har internet i bilen og vil i hvert fald sende vores position her på siden, så man kan følge os. Hvis det er muligt, vil vi også forsøge at streame video.

Hvorfor kører vi til Tyskland i stedet for at blive herhjemme, når de nu også lover torden her? Fordi der er mulighed for at se og opleve ting, man ikke ser i Danmark som for eksempel superceller, tornadoer og kæmpehagl.

Her er et par links, man kan følge med på:

http://www.wetteronline.de/wetter/wetter.htm

http://www4.wetterspiegel.de/stormchaser/wbb3_new/index.php?page=Thread&threadID=9458

http://www.estofex.org/

http://www.dwd.de/bvbw/appmanager/bvbw/dwdwwwDesktop?_nfpb=true&_pageLabel=dwdwww_wetter_warnungen&_nfls=false

http://www.wetterspiegel.de/de/nachrichten/

Hilsen

Kai-Asle


Chasemode
Chase

Der er i skrivende stund 20 timer til afgang, og siden bliver nu sat i chasemode. Det vil sige, at nogle af de daglige funktioner deaktiveres i de næste tre uger, mens jeg er på chase, for at give plads til større kort på siden.

Jeg skal nu have pakket adskillige kilometer ledning, kabler og stik, og så ses vi over there.

Hilsen

Kai-Asle


Brugsanvisning til videostreamen
Chase

Hej, alle!

Der er nu kun seks dage til afgang, og der er knald på for at få klaret de sidste ting.

Jeg har skrevet en brugsansvisning til videostreamen og håber, den kan hjælpe jer lidt, når I skal bruge den. I finder den i menuen til højre.


Hilsen

Kai-Asle


Forberedelser til turen
Nyheder

Tiden stormer af sted, og der er nu snart kun to uger til afgang. Så der arbejds på højtryk med at få de sidste ting på plads.

Som I kan se, har jeg lagt live videostream ud på forsiden. Det er muligt, den bliver rykket lidt rundt. Jeg er ved at finde ud af, hvordan siden skal være sat op, mens jeg er af sted. Hvis I har ønsker eller forslag, så kom endelig med dem på supercell@stormhunt.org.

Og så har vi endelig fået vores logo til turen på plads. Er det ikke fedt?



Tornado rammer Murfreesboro,TN
Severe Weather

Under et kraftigt uvejr i det sydøstlige USA forlyder det, at en tornado har ramt byen Murfreesboro i delstaten Tennessee.

Der skal være sket skader på flere bygninger, og folk skal være blevet fanget i deres biler. Endvidere er der forlydener om omkomne, men det er ikke bekræftet.

Warmsector chaser og streamer pt. live fra delstaten Georgia lige syd for Atlanta, hvor uvejret er på vej hen.



Læs mere og se video her.

Hvis man har lyst til at se radarbilleder af uvejret, så gå herind.