Weather tools

Tornadoer

I Tornado Alley, der strækker sig fra Texas og op til Minnesota i det amerikanske Midtvesten, dannes der undertiden kraftige tordenbyger, der kan producere tornadoer.

Hvordan opstår de? Hvor farlige er de? Kan de også forekomme i Danmark?

tornado
Tornado 23. maj 2008, Quinter, Kansas

 

I det amerikanske Midtvesten er betingelserne særligt gunstige for dannelse af meget kraftige tordenbyger, de såkaldte superceller, og bygelinjer, de såkaldte squall lines.

Nogle af dem producerer til tider tornadoer, der er roterende hvirvler i luften, som undertiden når ned til jorden.

 

supercelle

Kilde: NOAA

Man ved endnu ikke helt præcist, hvordan tornadoer dannes, men flere betingelser skal være opfyldt. Blandt andet skal der være shear i tordenbygen, det vil sige divergerende vinde med højden. Det får den opadstigende luft til at rotere. Og så skal der også være temperaturkontraster, så bygen kan udvikle sig voldsomt. Tidligere mente man, at denne luftsøjle søgte ned mod jorden, hvorved en tornado var dannet.

 

tornada

Men i dag mener man, at luften som følge af speed shear, hvor vinden tiltager med højden, roterer horisontalt. Man kan sammenligne det lidt med, når bølgerne bryder i strandkanten, hvor toppen brækker ind over bunden, fordi de bevæger sig hurtigere, og skaber en rotation af vand. I forbindelse med kraftige opvinde i en supercelle rejses røret op, hvorved rotationen nu er vertikal. Det er den rotation, der kan søge nedad mod jorden og danne en tornado.

Billedet til højre illustrerer, hvad det er, der sker.
Kilde: DMI

 

wallcloud

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nær York, Nebraska 2006

Under skyen på billedet til venstre kan man se en mindre sky. Det er den såkaldte wallcloud, hvorfra der kan dannes tornadoer. Selve wallcloud’en kan hænge tæt ved jorden og kan undertiden også rotere.

Tornadoer kan have en bredde på nogle ganske få meter til flere kilometer. Vindhastighederne inde i dem kan nå op på 500 km/t. Og de har typisk en levetid på en halv time, men kan ved særligt kraftige superceller leve i flere timer, som det var tilfældet ved Greensburg, 4. maj 2007. Her var tornadoen næsten tre kilometer bred og var på jorden i flere timer.

Det siger sig selv, at så kraftige vinde er ødelæggende. Men netop på grund af deres styrke og forholdsvis ringe udbredelse er det svært at måle hastigheden. Derfor oprettede den japanskfødte forsker, Ted Fujita, en tornadoskala, hvor man så på skadernes omfang. Jo større skader, desto kraftigere tornado. Skadesporets bredde og længde er også opgivet.

 

Fujita’s tornadoskala
Intensitet Vind [m/s] Længde [km] Bredde[m] Skadevirkning
- 0-18 <0,5 <5
EF0 18-32 0,5-1,5 6,0-16 Let
EF1 33-50
1,6-5
17-50 Moderat
EF2 51-70 6,0-16 51-160 Betydelig
EF3 71-92 17-50 161-500 Svær
EF4 93-116 51-160 501-1500 Voldsom
EF5 117-142 161-507 1501-5000 Meget voldsom

Kilde: DMI

Faktisk er der også en F6, men det forekommer så sjældent, at den ikke er med. Og man har per 1. februar 2007 indført en ny skala, The Enhanced Fujita scale, altså den udvidede Fujita-skala, hvor EF5 er det højeste. Og det var lige, hvad Greensburg-tornadoen var. Der har foreløbig kun været en af den styrke. Vi så således den første EF5-tornado nogensinde. Skalaen blev revideret for bedre at kunne skelne mellem ødelæggelserne og deres art.

 

greensburg tornado

 

 

 

 

 

 

Her ses et billede, videograb, af tornadoen den 4. maj 2007, der jævnede byen Greensburg med 2000 indbyggere med jorden. 12 personer omkom. Dødstallet kunne have været langt højere, da det var aften og mørkt. Men beboerne blev advaret i tide blandt andet af stormspottere og chasere.

sirene

Så der hersker ingen tvivl om, at tornadoer er farlige. USA rammes hvert år af cirka 1000 tornadoer, og 80 personer omkommer.
Det er også derfor, at man i stort set alle byer i Midtvesten har opstillet tornadosirener, der aktiveres i tilfælde af tornadoer.

Billedet til højre er taget den 7. maj 2007 i Kansas og viser en typisk amerikansk tornadosirene.
Hvis du vil høre, hvordan den lyder, så klik her.

 

 

rebtornado

Tornadoer kan antage flere forskellige størrelser og former.

De kan f.eks. være kegleformet, kileformet, tragtformet eller rebformet. Undertiden kan en hel familie af mindre tornadoer cirkulere omkring et centrum. Her kan hastigheden være ekstra høj.
Greensburg-tornadoen var en meget stor wedge-tornado, altså en kileformet tornado.Når en tornado er ved at opløses, antager den en reblignende form.Tornadoen er ved at gå i opløsning og ligner nu et reb i luften.Se det på video
tornado3

Her ses en tornado lige foran os, der tidligere har lagt elmasterne ned i vejkanten. Kansas, 5. maj. (Videograb)

 

Images: articles
EF4-tornado, Quinter, Kansas, 23. maj 2008

 


Videooptagelser af EF4-tornado, Quinter, Kansas, 23. maj 2008

Kan der forekomme tornadoer i Danmark? Det gør der faktisk, men i den svageste udgave i form af skypumper, der svarer til en EF0-tornado. Men skypumper er også roterende vinde.
Dog er det andre mekanismer, der får skypumper til at dannes.

 

skypumpe

Ovenfor ses en skypumpe i Isefjorden. De dannes typisk i sensommeren, når kold luft strømmer ud over det varme vand.Kraftige skypumper kan løfte hustage,
men ellers plejer de at holde sig ude over vand, hvor de undertiden kan være til gene for lystsejlere.

 

Der findes også dustdevils, på dansk kaldet høtyve. De dannes på en skyfri sommerdag, hvor luften er varm og tør. Når den så stiger til vejrs, kan lokale topografiske forholdsom bakker og bjerge få den til at rotere.
De kan blive store og se skræmmende ud, men de er som regel ikke farlige.

Kai-Asle

p5rn7vb
Endnu ingen kommentarer

Skriv et svar

Powered by WordPress. Designed by Woo Themes