SUPERCELLER

- alle tordenbygers moder

supercelle

Superceller. Hvad er det?

I følgende artikel har jeg forsøgt at forklare lidt om, hvad superceller er. Hvordan de dannes, og hvor farlige de er

Man plejer at sige, at en supercelle er en meget kraftig, roterende tordenbyge. I og med at den roterer, kan luften indeni stige højt til vejrs, og samtidig kan tordenbygen blive ved med at suge varme og fugt til sig. Det er det, den lever af. Og den kan være selvforsynende i længere tid.

Anatomi:

En supercelle består groft sagt af følgende:

  • En overshooting top (Hvor skyen har slået hul i troposfæren på grund af stærke opadgående vinde)
  • En ambolt (Hvor skyen breder sig til siden som en paddehat)
  • En skysøjle (Her transporteres luft og nedbør op og ned)
  • En skybase til tider med en wallcloud (lavthængende roterende sky under selve skybasen, hvorfra der typisk kan dannes tornadoer)


supercelle tegning

Kilde: NOAA

Ovenstående tegning viser et tværsnit af en typisk klassisk supercelle.
For at en supercelle kan dannes, skal flere faktorer være til stede. For det første skal der være varm, fugtig og instabil luft, der løftes til vejrs f.eks. i forbindelse med en koldfront.
Når luften stiger til vejrs afkøles den og fortættes, hvorved der dannes skyer og afgives energi. Derudover skal der også være shear, det vil sige skiftende vindretning og -hastighed i de forskellige luftlag. Der kan f.eks være sydøstlig vind ved jordoverfladen, mens den er vest/nordvestlig længere oppe i atmosfæren. Derved begynder den opstigende luft at rotere.
Den opstigende luft inde i byen stiger derfor ikke lodret op, men på skrå, hvorved toppen af bygen kommer til at hælde. Det betyder, at den nedbør, der dannes inde i tordenbygen, falder et stykke væk fra kernen. Derved får bygen hele tiden tilført fornyet fugt og varme, hvilket forlænger dens levetid.

tordenbygedannelse

Illustration til højre viser en typisk dansk tordenbyge, hvor luften stiger til vejrs, afkøles, fortættes, hvorved det begynder at regne og tordne. Regnen falder ned igennem bygen. Derved afskæres tilførslen af varme og fugt. Bygen har typisk en levetid på en halv time. Man kan sige, at den ‘regner sig selv ihjel’. Nye celler kan dannes ved siden af den døende, og så opleves det, som om tordenbygen bliver ved længe.
Men som regel dør tordenbygerne ud, når solen går ned, da de ikke længere får tilført mere energi. Men en supercelle kan ‘leve’ i adskillige timer, selv efter mørkets frembrud, og smelte sammen med andre til et større tordensystem.

I Danmark når toppene i en typisk tordenbyge op i en højde af ca. 12 km. I USA oplevede vi, at nogle toppe nåede helt op i 20 kilometers højde. Derved skærpes temperaturkontrasterne. Der kan f.eks. være 30° ved jordoverfladen og helt ned til -50° i 20 kilomters højde. Det giver en forskel på hele 80°!
Derudover er der meget store vindhastigheder inde i bygen, både op- og nedvinde, kaldet updraft og downdraft. De kan nå helt op på 150 km/t. Som følge af de høje vindhastigheder kan hagl inde i bygen blive transporteret op og ned flere gange, før de er så tunge, at de falder ud af skyen. Man har registreret hagl på hele 29 cm i diameter med en vægt på knap et halvt kg!

Kilde: Atmospheric Sciences

Følgende klip fra You Tube demonstrerer meget godt, hvad er det for nogle kræfter, der er i gang.

haglskade

Jeg har selv oplevet noget tilsvarende i Texas i maj 2007, hvor en supercelle indhentede os, og vi blev ramt af en kraftig haglbyge med store hagl i en halv time! Det anrettede store skader på vores bil. I 2009 blev vi to gange ramt af hagl på størrelse med baseballs.

Man inddeler superceller i tre kategorier:

  • CL (Classic) supercelle
  • HP (high percipitation) supercelle
  • LP (Low percipitation) supercelle

Den klassiske supercelle byder på hele pakken: kraftig regn, vind, høj lynfrekvens, store hagl og tornadoer med lang levetid. Men modsat HP-superceller kan man bedre se bygens konturer.

HP-superceller indeholder store mængder nedbør foruden hagl, lyn og kraftig vind. De er særligt farlige, da eventuelle tornadoer skjules i den tætte regn.

LP-superceller rummer ikke nær så meget nedbør som de to andre typer, men til gengæld ledsages de af store hagl og kraftige vinde på forkanten, kaldet ‘straight line winds’, der er kraftige voldsomme faldvinde. De kan også danne tornadoer, der er tydelige på grund af den ringe nedbør.

lp

Her står jeg i Oklahoma foran en lp-supercelle, der tidligere havde produceret både en tornado og hagl på størrelse med tenninsbolde.
Vi fandt dem, efter at de havde ligget i varmen i lang tid.

hagl
Her står jeg med et stort hagl i hånden

Videosekvens fra den dag

Nu er det ikke sådan, at alle tordenbyger i USA bliver til superceller. Og langt fra alle danner tornadoer.
Faktisk kan man chase i flere år uden at se en tornado. Så mine fem tornadoer i 4-5 maj 2007 og 10 tornadoer i 2008 må siges at være ret utrolige.
Det giver sig selv, at superceller er farlige. De udgør en stor fare for befolkningen og trafikken til lands og i luften, da de ledsages af kraftig vind, regn, hagl, torden, og så er der naturligvis faren for tornadoer. Fly skal tage sig i agt, når der er superceller i nærheden, navnlig under start og landing på grund af de kraftige op- og nedvinde i og omkring bygen. Faktisk er der sket flere flyulykker som følge af de skiftende vinde i supercellen.
Images: articles
HP-supercelle med tornado nær Enid, Oklahoma, 24. maj 2008

Derfor skal man være forsigtig og tage sine forholdsregler, når der er en supercelle i nærheden.

Kai-Asle